Han har været der hele tiden... synes man måske.
Fra Nissebandens grødnisse, Lunte, til teaterets kyniske spinddoktor plus alt det ind imellem – og nu: Revyerne, stand-up scenen, teatret og romanerne. Der er virkeligt tale om et menneske, der har brugt et helt liv på ikke at kunne bestemme sig.
Skuespiller, dramatiker, instruktør, forfatter og farfar. Hvordan blev det alt sammen til? Hvad skete der bag scenen? En teatrets roadmovie på strejftog gennem den bredest mulige del af det danske kulturlandskab de sidste to snese år. Satiren og munterheden handler selvfølgelig om nutiden, men Jensen har altså en svaghed for anekdoterne om alle de gamle idioter fra dengang Teater blev stavet med stort T.
Flemming Jensen fortæller om alt det sjove og spændende og giver undervejs eksempler på viser, sange og monologer. Lige fra ”Ka’ du huske?” til ”Hov! Den dér er da helt nyskrevet!”
Nutid og datid er nødt til at smelte sammen for at gøre det hele meningsfuldt – og hvad vil vi egentlig helst ha’? En stjernestiv Per Hækkerup eller en ædru Støjberg?
Fredag den 27. januar kl. 19.30
Flemming Jensen –Den komiske uskyld |
A-stole |
B-stole |
C-stole |
Løssalg |
250,00 |
225,00 |
200,00 |
Abonnementspris |
195,00 |
170,00 |
145,00 |
Unge under 25 år |
175,00 |
150,00 |
125,00 |
Gruppe +20 personer |
205,00 |
180,00 |
155,00 |