I forbindelse med NørregadeTeatrets store sommerforestilling "Doktor Zhivago" inviterer vi i samarbejde med Folkeuniversitetet til en spændende aften med lektor Erik Kulavig fra Syddansk universitet, som fortæller om Den russiske Revolution.
Erik Kulavig fortæller om nogle centrale sider af romanen Doktor Zhivagos historiske kontekst. Først skal vi se på optakten til den første russiske revolution i 1905, hvor den århundrede lange tradition for tsarens selvherskerdømme brydes. Derefter følger en gennemgang af
Statsminister Stolypins forsøg på først at skabe orden i det uroplagede land og derefter indføre omfattende reformer. Dette efterfølges af en redegørelse for Ruslands deltagelse i Den Første Verdenskrig og for de historiske følger heraf. Så gælder det de to revolutioner i 1917 i henholdsvis februar og oktober, borgerkrigen og bolsjevikkernes indædte kamp for at rejse den socialistiske stat. Det hele rundes af med nogle ord om Stalins regime og Rusland under Den Anden Verdenskrig.
Gratis adgang - billetter kan hentes i Vinhuset eller via billetbestilling på denne side.
Torsdag den 26. april kl. 19:30
|
A-stole |
B-stole |
C-stole |
Løssalg |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
Abonnementspris |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
Unge under 25 år |
0,00 |
0,00 |
0,00 |
Gruppe +20 personer |
0,00 |
0,00 |
0,00 |