Drabscheferne Kurt Kragh & Ove Dahl - UDSOLGT

 Hvorfor slår mennesker ihjel? Syv motiver ligger bag de fleste drab: Jalousi, hævn, begær, profit, magt, udstødelse, fanatisme.

Mød to af landets mest erfarne og respekterede drabsefterforskere, Ove Dahl (tidligere drabschef i Københavns Politi) og Kurt Kragh (tidligere drabschef i Rejseholdet) på scenen i NørregadeTeatret. Sammen ser de tilbage på nogle af de mest spektakulære drab i nyere dansk historie, som de har stået i spidsen for at efterforske.

I foredraget kommer de to drabs-chefer med viden, som kun de har kendskab til, og beskriver de syv motiver, der ligger bag den ultimative forbrydelse: At slå ihjel. Ove Dahl og Kurt Kragh fortæller medrivende om drabsefterforskernes værktøjer i efterforskningen; om f.eks. profilering af gerningsmænd og afhøringsmetoder, men også om teamwork, grundighed, kløgt og held!

Med udgangspunkt i sagernes temaer runder de to garvede drabs-efterforskere desuden politiets arbejds-forhold i dag og udveksler deres ærlige mening om bl.a. det internationale politisamarbejde, offentlig kameraovervågning og kontrol ved grænserne.

Spilledage

Torsdag den 25. januar kl. 19.30

Billetpriser

Typer: A-billet B-billet
Løssalg pris: Udsolgt Udsolgt      
Abonnementspris: Udsolgt Udsolgt      
Unge u. 25 år: Udsolgt Udsolgt      
Gruppe +20 pers.: Udsolgt Udsolgt      

 

Køb billetter online