Gengangere - af Henrik Ibsen

Ibsen var på kvindernes side !

Det viser han i mange af sine skuespil, men nok stærkest i
de to store dramaer. Et Dukkehjem og Gengangere, der er
skrevet kort efter hinanden.

I Et Dukkehjem tog Ibsen fat i kvindens rolle i samfund og familie, i Gengangere graver han et spadestik dybere. Han viser at den enkelte bærer ansvaret
for sine handlinger. At bedrag i fortiden fører til skæbnesvangre
valg i nutiden. 

Stykket vakte vild skandale i sin samtid, da Ibsen fortæller
at Fru Alvings unge søn Osvald lider af nedarvet syfilis efter
sin far. En sygdom, der i samtiden ikke kunne behandles, og
derfor langsomt udviklede sig til sindsyge. Den offentlige fordømmelse
af skuespillet var total.

Sandheden var ilde hørt og skulle fortrænges. Folkedomstolen havde talt og Ibsen følte
sig nødsaget til at forlade Norge.

Hvad man dengang derimod ikke gik så højt op i, var at stykkets
omdrejningspunkt er en seksuel krænkelse. Fru Alving
har for mange år siden overværet at hendes nu afdøde mand,
kaptajn Alving nærmest havde voldtaget deres tjenestepige
på spisestuebordet, og det er der kommet et såkaldt ”uægte
barn” ud af.

Gengangere er et stærkt og meget komplekst drama, et
opgør med det stive og højborgerlige samfund, en kamp for
kvindens ret til selv at bestemme over sit liv. Det har nogle
knaldgode roller og er spændende som en krimi !

Skrevet i 1882, men stadig rystende nutidigt. 

Klassisk teater, når det er bedst.

Medvirkende:

Pia Jondal, Waage Sandø, Thomas Magnussen, Marie Sandø Jondal & Kristian Boland.

Iscenesættelse:

Moqi Simon Trolin

Forestillingen produceres i samarbejde med Teater 2.