Dirch – Danmarks største komiker
Der er en grund til, at han blev kaldt kongen af komik, en levende legende – og ikke mindst hele Danmarks Dirch.
Komikeren og skuespilleren Dirch Passer var nemlig indbegrebet af dansk humor og underholdning i fire årtier fra Anden Verdenskrig og frem til sin tidlige død i 1980. Han fyldte på lærredet, på skærmen, på scenen og i radioen – og var en feteret stjerne, der kunne tage timevis om at bevæge sig ned ad Strøget, fordi alle ville tale med Dirch.
Den stjernestatus medførte samtidig et hav af myter om Passer; at han drak for meget, sled sig selv op og sagde ja til alt for mange mærkelige roller, fordi han var i pengenød. Men hvem var han egentlig, når han ikke stod på scenen? Hvad det han kunne, der fik så vildt et tag i danskerne? Og hvorfor elsker folk stadig hans revynumre og folkekomedier mange år efter hans død?
Alt det og meget mere svarer Ole Sønnichsen på i dette foredrag. Han har skrevet bestsellerbiografien ”Dirch” og fortæller med anekdoter, fotos og filmklip den fascinerede historie om Dirch Passers liv.
Dirch Passer, der ville være fyldt 100år i 2026, var hele Danmarks Dirch og elsket for numre som
”Hvem har du kysset i din gadedør”, ”Skolekammerater” ”Mudderkliren” samt film som
”Baronessen fra Benzintanken” og ”Sommer i Tyrol”.
I foredraget søger Ole Sønnichsen helt ind til hans blanding af sceneskræk, nysgerrighed over for livet og kærligheden til komikken. Dirch Passer var udadtil kompromisløs, energisk og morsom på scenen, men privat blufærdig, melankolsk og evigt kæmpende. En dobbelthed der i sidste ende skabte hans fænomenale talent for komik.
Onsdag den 30. september kl. 19.30
|
Dirch – Danmarks største komiker |
A-stole |
B-stole |
C-stole |
|
Løssalg |
150,00 |
125,00 |
115,00 |
