“Koncert med En Over/ En Under”
En aften med Én Over / Én Under’ er en aften i selskab med tre blændende sangere og en snes fantastiske sange.
Programmet byder på et genhør med Sebastians ‘Hvis du tror du er noget’. Man kan høre et par af
C.V. Jørgensens beske genistreger samt en H.C. Andersen tekst i ny fortolkning. Rockikonet over dem
alle, John Lennon, har også sneget sig indenfor med klassikerne som ‘Woman’ & ‘Imagine’ i
fremragende danske oversættelser.
Vi kender mange af sangene i forvejen – for de tre medvirkende, Gitte Naur, Ole Rasmus Møller og
Peter Smith har valgt de bedste udsat dem for tre stemmer, smukke harmonier, ét styks guitar …. og
tre barstole.
En aften med fokus på samvær og musikalitet.
Ensemblet har specialiseret sig i at fortolke den moderne danske sangskat og opfordrer helt i
“coronatidens ånd” sit publikum til fællessang.
Ensemblet har eksisteret siden 1984. De har 10 teater/cabaret- produktioner, 3 albums,
Danmarks-turne´er, Radio -og TV optræden på samvittigheden.
Spilletid: ca. 1 time uden pause
Fredag den 25. september kl. 19.30