Her er satiregruppen som vil gøre Danmark stort igen og genoprette vores international ry gennem sang, musik og satire – og det må man sige, at de gør!
Gennem catchy replikker som ”Det er ikke størrelsen, men gørelsen”, ”Grab i pussy” og ”Det eneste, der gælder, er spin og brok i hver sin blok” tager MAGT os gennem de aktuelle problematikker i Danmark i to timer hvor man bare må overgive sig og grine.
De seks drenge, Jonas Stimose, Steffen Jespersen, Christoffer Christensen, Mads Andersen, Thomas Molter Sjöberg Neergaard og Morten Ib Munk-Nielsen, er meget talentfulde, både i deres skuespil når de skaber forskellige roller, som man både krummer tæer over og holde af, og når de blænder op for sangstemmer i perfekt harmoni godt hjulpet af dygtige musikere.
De forstår at gå til grænsen, springe et pænt stykke over den og lave en fin bro, som de kan gå tilbage ad. Intet er helligt, når de tager et kik på det samfund, som vi alle sammen lever i, og med stor humor udstiller de politikker og grundprincipper, som sætter sindene i kog i både indland og udland.
Fredag den 29. september kl. 19.30
Typer: | A-billet | B-billet | C-billet | ||
---|---|---|---|---|---|
Løssalg pris: | 195,00 | 145,00 | 120,00 | ||
Abonnementspris: | 150,00 | 100,00 | 75,00 | ||
Unge u. 25 år: | 160,00 | 110,00 | 85,00 | ||
Gruppe +20 pers.: | 160,00 | 110,00 | 85,00 |