Far, Far, Krigsmand

Gæstespil fra Det kgl. Teater

Højaktuel, satirisk samtidsdrama om oprustning og den danske forsvarsvilje

 

Den prisbelønnede dramatiker og instruktør Christian Lollike undersøger det danske forsvar i Det Kongelige Teaters nye, diskuterende forestilling. Oplev Far, Far, Krigsmand i på NørregadeTeatret i skyggen af en virkelighed, hvor vores sikkerhed ikke længere kan tages for givet.

 

I Forsvarsministeriet hersker der panik. For få melder sig til tjeneste for fædrelandet. Derfor må ministeriet opfinde en kampagne, der kan få befolkningen til at trække i trøjen. Der er - med forsvarsministerens ord - brug for folk, der vil ofre sig for nationen og fællesskabet. Ministeriet sætter sig derfor for at genfinde forbilleder og skabe en ny danmarksfortælling.

 

Hvad kræver det af os at forsvare landet?

Hvem er vi, når krigen kommer?

Og hvad vil vi ofre os for?

 

Far, Far, Krigsmand bliver til i en tid, hvor krigen er et vilkår i vores hverdag. Verden er urolig, og det går ikke over. Danmark skal opruste. Der skal indkøbes materiel for milliarder af kroner og opbygges et stærkere forsvar. Mere mandskab skal uddannes. Og der vil blive begået fejl.

 

Christian Lollike er kendt for sin spiddende samfundssatire og har to år i træk modtaget Årets Reumert for bedste forestilling for Skolekomedien i 2024 og Jeppe på Bjerget i 2025 - begge på Aarhus Teater.

 

Glæd dig til en tankevækkende forestilling, der udfordrer vores syn på forsvar, fællesskab og ansvar.

 

Medvirkende:

Mads Rømer Brolin-Tani, Signe Egholm Olsen, Alvilda Lyneborg Lassen, Andreas Dittmer

 

Iscenesættelse: Christian Lollike

Manuskript: Christian Lollike med tekstfragmenter af Anders Thrue Djurslev

Scenografi og kostumedesign: David Gehrt og Ida Grarup Nielsen

Spilledage

Mandag den 8.februar kl. 19.30

Billetpriser

Billetpriser

+ Safeticket-gebyr

 

 

 

Far, Far, Krigsmand

A-stole

B-stole

C-Stole

Løssalg

335,00

310,00

300,00

Abonnementspris

260,00

235,00

225,00

Unge under 25 år

235,00

210,00

200,00

Køb billetter online