Reddet på åbent hav

Reddet på åbent hav

En dansk heltedåd i Vietnamkrigens sidste timer

Jesper Clemmensen er tilbage på NørregadeTeatret, denne gang sammen med Ole Sønnichsen

 

Reddet på åbent hav er den dramatiske historie om kaptajn Anton Olsen og hans danske

besætning, der stod bag verdenshistoriens største civile redningsaktion til søs. Et stykke dansk

verdenshistorie, der bliver fortalt i 50-året for Vietnamkrigens afslutning.

 

Da Saigon faldt i april 1975 – og amerikanerne flygtede i helikoptere for øjnene af hele verden –

kom en gruppe danskere pludselig til at spille en heltemodig hovedrolle i redningen af de mange

vietnamesere, der med livet som indsats forlod det krigshærgede land og kommunisterne. Flugten

foregik i tvivlsomme skibe, og 3.600 flygtninge fra en synkende vietnamesisk coaster endte med at

blive flyttet over på det danske skib ”Clara Mærsk” på åbent hav.

 

På fragtskibet udspillede sig store dilemmaer, rørende scener og meget voldsomme hændelser,

inden det nåede i sikker havn, og hvis ikke danskerne var kommet til undsætning, var alle flygtninge formentlig druknet. 

 

Det er en medrivende og væsentlig fortælling om svære valg, håb og medmenneskelighed – både for de danske søfolk og de vietnamesiske flygtninge. Samtidig er det historien om grundlæggelsen

af det vietnamesiske mindretal i Danmark, fordi en række af flygtningene fra Clara Mærsk valgte at tage imod tilbuddet om at slå sig ned her.

 

Foredraget er fyldt med fotos og levende billeder fra Vietnamkrigens sidste dage, redningsaktionen og tiden efter.

Spilledage

Torsdag den 2. oktober kl. 19.30

Billetpriser

Typer: A-billet B-billet C-billet
Løssalg pris: 285,00 275,00 255,00    
Abonnement  150,00  100,00  80,00    
           
           

 

Køb billetter online