Kære publikum

Velkommen under de grønne bøgetræer, velkommen i Hylddalen!

Det er en ganske særlig aften. Ikke bare fordi vi har glædet os længe til at dele denne dejlige lille musical med jer, men også fordi forestillingen markerer afslutningen på et stort kapitel i NørregadeTeatrets historie.

Om lidt går tæppet for en forestilling, som jeg er kommet til at holde meget af. “Prinsessen holder fridag” er ikke den store, dramatiske musical med voldsomme modsætninger og mørke konflikter. Den er noget helt andet. Den er en let komedie, der lystigt glider over scenen. En italiensk flirt. En varm aften i Rom. En Vespa med et forelsket par, der snor sig gennem de smalle gader. Et smil, en yndig sang og en smuk kærlighedshistorie, der minder os om, at lykken ofte findes i de små øjeblikke.

At vi overhovedet har mulighed for at opleve denne forestilling her i Danmark, skyldes den amerikanske forfatter og teaterproducent Paul Blake, som har vist NørregadeTeatret den store tillid at lade os skabe den første danske opsætning af musicalen. Det takker vi for.

Jeg håber, I vil læne jer tilbage, glemme hverdagen for et par timer og lade jer føre med til Italien – under de grønne lollandske bøgetræer.

Ingen forestilling bliver til af sig selv. Derfor vil jeg gerne rette en stor tak til alle de mennesker, der har gjort denne aften mulig. Til vores dejlige skuespillere, ensemble, musikere, teknikere, sminkører, kostumefolk, scenebyggere, dirigent, koreograf og scenograf, som gennem måneder har arbejdet hårdt og målrettet for at skabe denne forestilling.

Først og fremmest vil jeg takke vores mange frivillige, som har bygget kulisser, malet, syet kostumer, sminket, skabt rekvisitter, slæbt, lavet kaffe, taget imod publikum, passet cafeen, og løst tusindvis af små og store opgaver. Uden jer ville NørregadeTeatret ganske enkelt ikke være NørregadeTeatret, og vi kunne aldrig skabe forestillinger som denne. Tak, venner!

Samtidig er denne aften præget af vemod. Efter mere end hundrede år med friluftsteater i Hylddalen er dette NørregadeTeatrets sidste forestilling på denne smukke scene.

Hylddalen har gennem generationer været et ganske særligt sted. Her har tusindvis af mennesker grinet, grædt, forelsket sig og oplevet teatrets og fællesskabets kraft under de høje bøgetræer. Her er skrevet et vigtigt kapitel af Lollands kulturhistorie. Nu er er stedet noget slidt og kalder på en kraftig renovering, men det er en bekostelig affære, og NørregadeTeatret er i dag den eneste bruger af stedet – og vi er her kun hver andet år. Med de voldsomme økonomiske udfordringer Lolland Kommune kæmper med, er det helt forståeligt at der ikke kan findes midler til at gøre noget ved den gamle friluftsscene.

Hvor vi i de bedste år kunne byde mellem 10.000 og 12.000 publikummer velkommen til sommerens forestillinger, må vi i år glæde os over omkring 4.000 gæster. Det er stadig mange mennesker, og vi er dybt taknemmelige for hver eneste, der har valgt at lægge vejen fordi. Men det er ikke blevet billigere at producere herude, og vi har løbende måtte tilpasse forestillingerne til den tilstedeværende økonomi, og det er som om Hylddalen har mistet sin tiltrækningskraft på publikum. Vi må gribe i egen barm og sige, at det er måske den type forestillinger vi har valgt at spille her, der er en af grundene, men fakta er at interessen er faldet voldsomt gennem de sidste 8 – 10 år.

Det er slet ikke sjovt at være den, der skal lukke og slukke, men alting har sin tid. Intet varer evigt. Verden forandrer sig – og det må teatret også gøre. Derfor skal NørregadeTeatret nu finde nye veje, nye spillesteder og nye måder at møde publikum på.

Det er trist at tage afsked med Hylddalen, men jeg vælger at være stolt og taknemmelig for næsten 30 dejlige år med fantastiske aftener som dette sted har givet os. Det er dejlige minder.

Lad os nu sammen lade en lille italiensk sommervind – et kærligt romersk kindkys – blæse gennem Hylddalen en allersidste gang.

Rigtig god fornøjelse med “Prinsessen holder fridag” – og på gensyn!

Frank Rubæk
Teaterchef